Pia Elkjær er sekretær på skolen.com
Udover en kontoruddannelse har Pia også en uddannelse som teknisk assistent og byggetekniker. Efter nogle år med arbejde på kontor og arkitekt/ingeniørtegnestue skiftede hun retning og tog uddannelsen som faglærer i tekstildesign og guldsmedefaget fra Seminariet for Kunst og håndværk i Kerteminde. Hun boede og arbejdede på Sydfyn freelance med tekstildesign samt undervisning inden for faget. Sideløbende modtog hun undervisning i billedkunst på Svendborg Kunstskole.

I 2003 flyttede hun til Djursland og har siden været elev hos hhv. Xenia Lassen samt Ulla Lundsgart. Er derudover autodidakt fotograf og har løbende taget kurser i web-design, in-design og photoshop.

Ved siden af jobbet som sekretær på skolen.com arbejder Pia fortsat med maleri og fotografi.

Pia Elkjær blev ansat på skolen.com januar 2012